Introduktion

Som konditor med en EUX kombinerer du din faglige uddannelse med de gymnasiale fag, der gør, at du har gode muligheder for at bevæge dig ud i andre erhverv – eksempelvis som chocolatier, produktudvikler, procesteknolog eller serviceøkonom, ligesom du også kan læse en bachelor i ernæring og sundhed.

På EUX er du aldrig alene. Vi arbejder nemlig i elevteams, og sammen med dine teamkammerater kommer du til at løse mange spændende praktiske projektopgaver. Du kan bo på Skolehjem i Odense og få et skoleforløb med stærkt socialt fællesskab og en masse sjove oplevelser i fritiden. Her er der tid og plads til DIG, og du vil opleve en tæt kontakt mellem dine lærere og dig.

En af de spændende ting, du blandt andet kan komme til at planlægge og udføre på skolen, er projektet ”Arranger din egen 18-års fødselsdag”. Det kan også være, du skal stå for en del af en lille fødevaremesse, hvor du og hele klassen skal vise verden jeres nye evner.

– Du får en grundig introduktion til det søde køkken, metoderne og køkkenet som arbejdsplads
– Du lærer at beregne mængder og overskue opskrifter og processer.
– Du får en stor indsigt i råvarer og i hvordan, de arbejder sammen.

9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i Dansk og Matematik.

Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

Nej

Grundforløb 1 opstarter i begyndelse af august

Grundforløb 2 opstarter i begyndelse af januar og august