Introduktion til dyrepasser uddannelsen

På en dyrepasser uddannelse bliver du ekspert i at passe dyr. Som dyrepasser handler dit arbejde grundlæggende om at imødekomme dyrenes naturlige behov og få dem til at trives i stalde og anlæg. På vores dyrepasser uddannelse Odense får du din daglige gang i vores tropehus, stalde og udendørs anlæg, hvor vores dyr er klar til at blive passet og plejet. Her skal du prøve kræfter med vores forskellige typer af dyr lige fra heste til insekter og krybdyr.

Under din dyrepasser uddannelse skal du vælge dit speciale, inden du starter på hovedforløbet. Alt efter hvad du vælger, kan du arbejde i laboratorier, på rideskoler, zoologiske haver, dyrehandlere og meget mere.

Du kan tage grundforløbet på Kold College i Odense, men hovedforløbet skal tages på en anden erhvervsskole i enten Kolding eller Roskilde.

Ansøg nu

Mød eleverne på dyrepasser uddannelsen

Marie, 17 år
Jonathan, 16 år
Nadja

Lige siden jeg fik mit første kæledyr, har jeg været fascineret af dyr – og af at passe på dem. Noget af det mest spændende er, når dyrene får unger og følge udviklingen, når dyrene vokser op.

- Marie Madsen

Marie Madsen

Dyrepasserelev

Jeg har altid gerne ville være dyrepasser. Og det jeg allerbedst kan lide er nok at træne dyrene, hvor man føler, at man får en lidt tættere kontakt. Min drøm er at komme ud i en zoo og få lov at arbejde med større dyr – helst rovdyr.

Jonathan Olesen

Dyrepasserelev

Jeg var i oplæring som dyrepasser i en zoologisk have i Spanien. Det var altid særligt spændende at besøge løverne og prøve at sluse rovdyrene ud og ind af staldene. Hele turen har gjort mig mere selvstændig, og jeg har fået masser af erfaring med pasning af dyr.

Nadja Hacke

Dyrepasserelev

Dyrepasser uddannelse fakta

9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i dansk og matematik

Frist for ansøgning til kvoteoptag er d. 15. november

Læreplads med løn

Inden du kan starte på hovedforløbet, skal du finde en læreplads i en godkendt oplæringsvirksomhed. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, som vil indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Men vores uddannelsesvejledere vil selvfølgelig gerne hjælpe dig.

Oplæring i udlandet
Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere rådgiver gerne i forhold til fx økonomiske støttemuligheder, eller hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere hjælper dig gerne på vej. De kan fx vejlede dig i økonomiske støttemuligheder, eller give gode råde til, hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Skoleoplæring på Kold
Skoleoplæring er ikke en mulighed.

Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

Grundforløb 1 opstarter i begyndelse af august

Grundforløb 2 opstarter i januar

Hvad lærer man på en dyrepasser uddannelse?

Dyrepasser uddannelse Odense er ikke kun en uddannelse, hvor du passer og plejer heste, forsøgsdyr og dyr i zoologiske haver. At passe på dyrene er en kunst, da det kræver viden og forståelse af dyrene og deres adfærd for at give dem optimale forhold at leve i uden for deres naturlige habitater. En dyrepasser uddannelse giver dig en grundlæggende viden om professionel pleje, pasning og avl. Du bliver fortrolig med de forskellige dyrearter, hvor du lærer deres adfærd at kende, så du tydeligt kan se, hvis dyrene ikke trives eller er syge.

På vores dyrepasser uddannelse lærer du om avl, så du kan hjælpe dyrene med at få unger gennem korrekt foder og gode yngleforhold. Du får viden om korrekt pasning og fodring af dyrene, så dyrene opnår en optimal optagelse af næringsstoffer. Herunder vil du lære om dyrenes anatomi, deres organer og bevægeapparat.

Hverdagen på Dyrepasser skole

Tager du en dyrepasser uddannelse i Odense på Kold, foregår din undervisning bl.a. i vores tropehus, stalde og udendørs anlæg. Her vil du arbejde med vores forskellige pattedyr, krybdyr, insekter, fisk og fugle. Timerne i vores forskellige anlæg bruger vi på at arbejde med dyrene, hvor det er dig som dyrepasserelev, der skal sørge for deres sundhed og trivsel. Alt teoretisk viden, som bliver gennemgået til undervisningen, tager udgangspunkt i dit praktiske arbejde med dyrene.

Her vil du bl.a. lave din egen pasningsvejledning fra bunden, når du arbejder med pasning. Som dyrepasser skole går vi op i dyrenes velfærd og arbejder derfor mod de bedste omgivelser til dyrene for at opnå den bedste livskvalitet. Vi ønsker at give vores dyr muligheden for at lave nogle af de samme ting, som de ellers ville gøre i naturen. Derfor laver vi anlæg til dyrene, som minder om de omgivelser, de oprindeligt ville færdes i. Alt dette er vores dyrepasserelev med til at vedligeholde og forbedre under skoleperioderne.

Fag på en dyrepasser uddannelse

På en dyrepasser uddannelse har du både almindelige skolefag og fag, der lærer dig alt om dyrepasserfaget. Vores dyrepasser skole byder blandt andet på emner som adfærdsbiologi, dyrehold, dyrekroppen, dyrevelfærd og meget andet. På grundforløbet har du enten dansk c, d, e eller f efter individuelt niveau. På hovedforløbet vil du have biologi c.

Som dyrepasser med en EUX tilfører du en række gymnasiale fag til din dyrepasser uddannelse. Det betyder, at du både bliver faglært med svendebrev i hånden og en studenterhue på lige fod med andre studenter fra de almene gymnasier. Som dyrepasser med en EUX vil du have fag som dansk c, engelsk c, samfundsfag c, matematik c, kemi c og biologi c.

Hvilke uddannelsesmuligheder er der efter dyrepasser skole?

Med en EUX dyrepasser uddannelse kan du vælge at tage til udlandet og arbejde eller videreuddanne dig. Du kan for eksempel videreuddanne dig på de danske universiteter, hvor du kan læse til dyrelæge eller jordbrugsteknolog. Du kan også supplere din uddannelse med ekstra fag og åbne dørene for endnu flere videreuddannelser.

adgangskortet kan du se, hvilke uddannelser din eux-uddannelse eller fagkombination giver adgang til. Alt efter fagkombinationer og speciale valg kan du få arbejde på et laboratorie, zoologiske haver, dyreparker, fiskeopdræt, stutterier, rideskoler, dyrehandel eller starte egen forretning.

Specialer som dyrepasserelev

Dit job som dyrepasser er utroligt forskelligt alt efter, hvilken af de 4 specialer, du vælger.

Vælger du specialisering i forsøgsdyr, arbejder du i et lægevidenskabeligt miljø på et laboratorie. Her vil arbejde i medicinalindustrien og indgå i forskningsopgaver. Med specialisering i dyrehandel, kan du f.eks. arbejde i en dyrehandel eller åbne egen forretning. Du vil lære at fodre, passe og pleje butikkens dyr samt om kundehåndtering. Som specialist i dyr i zoologisk anlæg, arbejder du med dyr i fangenskab. Du vil lære at formidle og underholde havens gæster. Med specialisering i dyr i zoologisk anlæg kan du f.eks. blive ansat i zoologiske haver, dyreparker eller fiskeopdræt. Specialisering i hestemanager byder på daglig pasning og håndtering af heste. Du vil have arbejdsområder som avlsplanlægning, sygdomsforebyggelse og staldindretning. Det, der kan være afgørende for dit valg af arbejde, er, at man som dyrepasser kan risikere at få skiftende arbejdstider og weekendarbejde.

OBS: Du vælger speciale på hovedforløbet, men det er ikke muligt at tage hovedforløbet til dyrepasser på Kold. Hovedforløbet kan tages i enten Roskilde eller Kolding.

Vælg din situation

Dyrepasser uddannelsen - opbygning (EUD)

Her får du et vejledende eksempel på, hvordan din erhvervsuddannelse kan se ud. På dyrepasser uddannelsen kommer du til at veksle mellem skole og oplæring. Vil du vide mere, så kontakt vores vejleder. Det er i øjeblikket ikke muligt at tage hoved forløbet til dyrepasser på Kold.

0 år og 0 mdr.

Grundforløb
Hovedforløb
Grundforløb Læretid i virksomhed Skole Svendeprøve

Grundforløb 1 (GF1)

Varighed: 20 uger

Grundforløb 1 er et introduktionsforløb, hvor du ikke vælger uddannelse, men du skal vælge hovedområde. Desuden skal du bestemme, om du vil tage din uddannelse som EUX.

FAQ

Dyrepasseruddannelsen findes i 6 storbyer i Danmark, hvor du har mulighed for at tage uddannelsen.

Dyrepasser er ikke en videregående uddannelse, men er derimod en erhvervsuddannelse. Du har dog mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse efter din erhvervsuddannelse.

Der er rigtig mange ansøgere til dyrepasseruddannelsen, hvor der igennem uddannelsen vil være en oplæringsperiode. Her er det dog svært at finde en plads, hvilke er udfordringen for de studerende.

Du bliver dyrepasser ved at melde dig ind på dyrepasseruddannelsen, hvor de vil lære alle aspekter i faget om dyrepasning. Du tager grundforløbet, hvor du derefter vælger speciale på hovedforløbet. Specialiseringen afhænger af interesse og ønske til arbejdsplads, da denne kan variere alt efter specialevalg. Uddannelsen varer mellem 3,5 år – 4,5 år, og derefter kan du kalde dig dyrepasser.