Bliv klogere

Vælg et skoleår med fokus på dig, din udvikling og fremtid. Et skoleår, hvor du får mulighed for at åbne alle døre og blive klogere på din uddannelsesvej.

Din skoledag strækker sig over Kolds forskellige områder, så du kan udforske alle de spændende fag, du møder, når du senere skal vælge ungdomsuddannelse.

Vi tilbyder derfor en anderledes og spændende undervisningsdag, hvor din hverdag foregår sammen med blandt andet Kokke, Tjenere, Bagere, Landmænd og Gartnere.

En skoledag i Kolds 10. klasse betyder, at du får dine 10. klassefag sammen med den praktiske undervisning i skolens værksteder, hvor vi både skal køre traktor, fodre aber, designe haver, tilberede lækker mad med egne dyrkede råvare og lave is i Kolds mejeri.

I løbet af skoleåret skal vi på studierejse til udlandet og besøge en anden skole.

Det bedste ved Choice10:

  • Udvikling fagligt, socialt og personligt

  • Oplevelsen af et anderledes og spændende skoleår med rejser

  • Muligheden for at vælge fag og aktiviteter efter dine egne interesser

  • Blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse

Vi forventer af dig:

  • At du har et mål med 10. klasse

  • At du er nysgerrig på verden, og lyst til at rejse ud

  • At du møder stabilt og deltager aktivt i undervisningen

  • At du deltager positivt i læringsfællesskabet

  • At du tager medansvar for egen og dine kammeraters skolegang