Introduktion

Brænder du for at læse videre indenfor hotelbranchen? Vil du gerne være hotelkonditor eller chocolatier? Til disse uddannelser er det adgangsgivende, at du allerede er uddannet enten bager, kok, tjener eller ernæringsassistent.

En bager-uddannelse med EUX giver dig mulighed for at læse videre – enten på andre videregående uddannelser eller på universitet. En EUX fører det bedste sammen fra to verdener: Fra gymnasiet og fra erhvervsskolen. Det betyder, at du både får en studenterhue og en håndværksfaglig uddannelse.

Med en EUX kan du alstå blive alt fra chokolatier til produktudvikler og levnedsmiddelteknikker

Mød eleverne

Linette, 20 år
Charlotte, 23 år

Jeg har valgt at blive bager, da jeg rigtig godt kan lide at lave kager. Og særligt hvis man får lov at arbejde med præcision og pynte pænt, så folk bliver ekstra glade. Det er jo ofte noget særligt, når folk skal have kage. Man forbinder det med noget rart, hvor man er sammen med mennesker og nyder kagen.

- Linette H. Uhrskov

Jeg nåede faktisk at læse to semestre på universitetet. Men jeg vågnede en morgen og spurgte mig selv - er det erhvervsøkonomi, som jeg har lyst til at arbejde med? Det havde jeg ikke lyst til. Det gik op for mig, at dét jeg havde lyst til, var at stå op hver dag og bage.

- Charlotte Erbe

Fakta

9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i Dansk og Matematik.

Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

Nej

Grundforløb 1 opstarter i begyndelse af august

Grundforløb 2 opstarter i begyndelse af januar og august

I de timer, hvor vi er i bageriet, er det altid gærdejen, der sætter dagsorden for dit arbejde. På uddannelsen til bager fokuserer vi meget på planlægning. Vi fokuserer på, hvordan du vil planlægge en arbejdsdag i et bageri og for at øve os, planlægger vi events som salg af sandwichs på skolen. Her er det dig, der skal produktionsplanlægge. Du skal beskrive din fremgangsmåde og hele sensorikken. Hvordan skal de smage og se ud? Hvordan skal mundfølelsen være? Hvilket skiltemateriale, skal der produceres? Som bager-lærling kan du godt blive udfordret af at være på skole, da du normalt sover på det her tidspunkt. Vi tager derfor hensyn til din døgnrytme, når du er på skole.

Som bager møder du typisk ind til faste rutiner både i store og små bagerier. Også hvis du vælger selv at etablere dig som selvstændig bagermester. Du møder tidligt og er en del af den proces, det er, at få det hele klart til butikken åbner. I modsætning til mange andre fødevareerhverv står en bager ikke og venter på kunder i sin forretning. Du producerer alle dagens brød og kager på én gang. Og her spiller din produktionsplanlægning en afgørende rolle for, at du kommer i mål til tiden. At være bager er typisk et fysisk hårdt arbejde, hvor du møder ind om natten og får fri i løbet af formiddagen.

Hvad kan jeg blive?

Hvad kan jeg bruge bager-uddannelsen til? Ud over at arbejde som bager er der flere uddannelser, der bygger ovenpå uddannelsen til bager. Du kan blandt andet læse videre til:

  • Levnedsmiddelsteknikker

  • Produktudvikler

  • Procesteknolog

  • Serviceøkonom