En elev er alt andet end billig arbejdskraft.

Med en elev i din virksomhed får du et ungt menneske, der kan være med til at forme fremtiden. En elevplads er altså ikke kun noget, man giver, man får i høj grad også meget tilbage.

Praktikkontoret på Kold College vil meget gerne være med til at finde den rigtige elev og gøre alting nemt for din virksomhed – fra ansøgning over godkendelse til samarbejde. I hele forløbet har vi den dialog, som du har brug for, og under skoleophold får du en del af lønnen refunderet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Og så er det i sig selv en fornøjelse at følge en elev, som hele tiden bliver dygtigere.
Kontakt gerne Kold Colleges praktikkonsulenter, og få gode råd og praktisk hjælp til at kunne modtage din nye elev.