Skov- og naturtekniker EUX

Få alle valgmulighederne med dig videre

SKOV- OG NATURTEKNIKER EUX giver dig det svendebrev, som du kan bruge til at arbejde inden for dit fag, men du får samtidig flere fag på et højere niveau. Derfor har du bagefter samme vilkår og muligheder som unge med en gymnasial eksamen. Optagelsesreglerne er de samme som på EUD, og det tager kun et halvt år mere end uden EUX.

  • På grundforløbet afsluttes 6 C-niveau fag.
  • Grundforløb 1 byder på Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C.
  • Grundforløb 2 indeholder Matematik C, Biologi C, Kemi C.
  • Hovedforløbet giver Dansk A, Matematik B, Engelsk B, Biologi B, Erhvervsøkonomi C, Idræt C, Innovation C.

Du skal derudover have valgfag, hvor du kan vælge mellem Matematik A, Fysik B eller Virksomhedsøkonomi B afhængig af, hvad du kunne tænke dig at læse og gøre bagefter.
Du har måske allerede lyst til eksempelvis at læse Biologi på universitetet.

SKOV- OG NATURTEKNIKER EUX er lige noget for dig, hvis du er målrettet, fagligt dygtig og energisk. Du får en grundlæggende viden om skov og natur, lærer at plante områder til og tilrettelægge og udføre sikker fældning af træer. Forløbet er spændende, men koncentreret, da dine skoledage er pakket med både EUD fag, og de mere boglige, gymnasiale fag. Undervejs er du nødt til at give den gas – ikke mindst med lektierne.