De Åbne Fynske Mesterskaber for bager-, kokke- og tjenerelever

17. maj 2017

Du er velkommen, hvis du er ansat som bager-, kokke eller tjenerelev og har tilknytning til Kold College. 

Hvad skal du lave på konkurrencedagen?

  • Bagerelev

    Som bagerelev skal du fremstille:

    6 stk. specialbrød/ grovbrød (indsendte opskriftsforslag).

    En valgfri dessert til 8 personer.

    Kransekage frit valg af 1. kg. råmasse.

    Der lægges vægt på smag og innovative produkter. Fordeje og iblødsætninger må fremstilles dagen før.

    Varebestilling til konkurrencen, skal sendes med tilmeldingen. Vinderen går videre til den nationale konkurrence Skills DK. Konkurrencetiden er 3 ½ time.

  • Kokkeelev

    Som kokkeelev skal du ud fra en råvarekurv fremstille en hovedret og dessert til 5 kuverter. Emnet for hovedretten er unghane og jomfruhummer.

    Der er mulighed for at færdiggøre/stikbords-servere hovedretten for dommerne. Dette er dog ikke et krav.

    Til desserten skal du komponere en ret, der tager udgangspunkt i en Rubinsteinerkage. Den kan anrettes valgfrit.

    Konkurrencetiden er 3 ½ time.

  • Tjenerelev

    Som tjenerelev er din opgave:

    en skriftlig prøve (multiple choice), samt at du skal komponere en menu ud fra en råvarekurv.

    Derudover skal du igennem følgende discipliner:

    Foretage serviet foldning, præsentation af ost og øl, tranchering af kylling, dekantering, blindduftning af spiritus, blindsmagning af 3 vine, mixning af drinks, samt flambering af peberbøf.

Praktik

  • Hvordan bliver du tilmeldt?

    Du tilmelder dig De Åbne Fynske Mesterskaber 2017 ved at udfylde tilmeldingsblanketten, som skal sendes til Kold College, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S eller mailes til Linda Elling på lib@koldcollege.dk, så vi har den senest den 12. april 2017.

     

    KLIK HER FOR TILMELDINGSBLANKET!

     

    Sammen med tilmeldingsblanketten skal du maile dit bedømmelsesforslag, som skal opfylde nedenstående krav: Hvis du er bagerelev, skal du indsende forslag til et sundt specialbrød med opskrift og kalkulation, samt foto.

    Hvis du er kokkeelev, skal du indsende en opskrift med foto af en hovedret, hvor hovedemnet skal være unghane og jomfruhummer. Retten skal være portioneret til 5 kuverter a la carte.

    Hvis du er tjenerelev skal du indsende en 4-retters efterårsmenu med forslag til tilhørende vine. Vinvalget skal begrundes skriftligt, (ingen vine må overstige 150,- kr. i kostpris ex moms).

  • Hvordan bliver du bedømt?

    De indsendte anonyme forslag bedømmes, hvorefter 8 elever fra hvert brancheområde vil blive udtaget til at deltage i konkurrencen onsdag den 17. maj 2017.

    Dommerpanelet består at højt kvalificerede fagfolk, hvis afgørelse er endelig. Hvornår får du svar? Alle får svar.

    Hvis du udtages til De Åbne Fynske Mesterskaber 2017, får du en bekræftelse på deltagelse i konkurrencen. Du får tilsendt bedømmelseskriterier ved konkurrencen og program for dagen.

    Der vil være præmier til 1., 2. og 3. pladserne i hver branchekategori. Alle får diplom for deltagelse. Materialet afsendes til dig den 21. april 2017. Der forbeholdes ret til aflysning af arrangementet.

    Der vil blive tilsendt en råvarer og inventarliste inden konkurrencen.

Alle deltagerne kan medbringe personligt værktøj, samt service, bestik, glas, duge, fade og tallerkener til opsætning og anretning. Almindeligt udstyr forefindes. Reglementeret påklædning uden navn og logo kræves.

Der forbeholdes ret til aflysning af arrangementet. Der vil blive tilsendt en råvarer og inventarliste inden konkurrencen.