Gastronom - EUD student

En hurtig vej ud i virkeligheden

Vi har sammensat et uddannelsesforløb, som er målrettet både dig og erhvervslivet, der har brug for faglærte med boglige kompetencer.

Du har allerede en gymnasial uddannelse? Og du overvejer måske at blive Gastronom? Kold College har oprettet en særlig udgave af gastronomuddannelsen til dig. En uddannelse, hvor du får merit for de fag, du allerede har bestået på dit gymnasiale forløb. Du kan derfor klare dig med 12 uger på grundforløbet, hvor andre skal have 20 uger.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at vi anerkender de studiekompetencer, du har fået på gymnasiet. På skolen arbejder du sammen med dine kammerater i grupper, hvor I løser tværfaglige opgaver. I en stor del af undervisningen vil der blive brugt videooplæg, så I har mulighed for at gå i gang med at løse opgaverne selv. Der vil dog altid være mulighed for at få en direkte eller elektronisk kontakt til en lærer.

Uddannelsen starter den 1. oktober, og du afslutter grundforløbsprøven den 21. december, hvorefter du starter i praktik - en hurtig vej lige ud i virkeligheden, hvor der er fuld løn under uddannelsen. Den 30. juni 2022 kan du stå du med din færdige gastronomuddannelse, masser af spændende jobmuligheder i ind- og udland, masser af videreuddannelsesmuligheder og ingen studiegæld.

Kontakt Uddannelses- og erhvervsvejleder Mette Tina Hollensted, hvis du har spørgsmål. Ring 61 22 35 74 eller skriv til mth@koldcollege.dk.

Fakta om EUD Gastronom

  • Uddannelseslængde

    4 år og 3 måneder (inklusive Grundforløb 2)

  • Grundforløb 2

    12 uger

  • Adgangskrav

    En gymnasial uddannelse

  • Optagelse

    Kontakt Uddannelses- og erhvervsvejleder Mette Tina Hollensted på mobil 61 22 35 74 eller skriv til mth@koldcollege.dk.

  • Skolepraktik

    Ja

  • Overgangskrav

    Dansk E, Naturfag E

  • Ny mesterlære

    Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

  • Videreuddannelse

    Procesteknolog, Serviceøkonom