MAD & LEDELSE

Kom til konference i Odense tirsdag den 9. oktober 

To ud af tre virksomheder i hotel- og restauranterhvervet fortæller i en ny HORESTA-analyse, at de har haft problemer med at rekruttere medarbejdere det seneste år. Ser man isoleret på de mindre virksomheder, er det næsten 80 pct., der har kæmpet med at besætte stillinger i perioden.

Kold College sætter, i samarbejde med Akon, fokus på hvordan restaurationsbranchen i fremtiden kan forsætte med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og hvordan vi bliver klar til modtage generation Z og Y, der er på vej ind.

PROGRAM

08.30 Indskrivning med morgenkaffe

09.00 Hvor kommer Gastronomisk Innovation fra ? v. Rasmus Leck Fischer, køkkenchef, forfatter og oplægsholder
Kom med på Rasmus's rejse fra elev til skaber af Gastronomisk Innovation

10.00 Kaffepause og "på vej til workshop"

10.15 Workshop formiddag (vælg mellem 1-3)
1 - At lede mennesker der brænder for opgaven… (Hans Marstrand, AKON)
2 - Der er kun få rigtige fjolser og altid 4 deltagere i en kommunikation! (Jeannette Strand Petersen, Axons Consult)
3 - Slip læringspotentialet løs

11.45 Frokost og networking

12.30 Workshop eftermiddag (vælg mellem 4-6)
4 - De nødvendige forandringer og ledelse heraf (Hans Marstrand, AKON)
5 - Nye kompetencekrav med gæsten i fokus (Marianne Kragh Uddannelseschef, HORESTA)
6 - Innovationsledelse i en fødevarebranche i forandring
(Tine Gudrun Petersen fra Gudrun&Co og direktør for SPIS! Odense Food Festival)

14.00 Pause

14.15 Generationerne Y&Z v. Emilia Van Hauen, kultursociolog, forfatter og foredragsholder  
Hvem er de? Hvad driver dem? og hvordan arbejder du sammen med dem?
Bliv klogere på generation Y og Z der 2025 vil udgøre 75% af arbejdsstyrken.

15.30 Opsamling og afrunding

15.45 Tak for i dag

 

PRIS: 

Tilmelding inden den 1/8-2018     1295,-
Tilmelding efter den 1/8-2018      1595,-

 

Tilmeld dig her !!!!

MAD & LEDELSE ER ET SAMARBEJDE MELLEM KOLD COLLEGE OG AKON 

 

Læs mere indholdet i workshops

  • 1. At lede mennesker der brænder for opgaven…

    Engagerede og topmotiverede medarbejder, det ønsker alle ledere. Hvad de færreste leder så også ønsker det er de ledelsesmæssige udfordringer forbundet med engagementet.

    Forskeren Helle Hein kalder disse medarbejdere for primadonnaer. For dem er opgaven i centrum, og alt, hvad der mindsker deres mulighed for at levere toppræstationen, går de i kamp med incl. ledelsesmæssige krav om overholdelse af budget og tidsrammer.

    Hvad gør man så som ledere? Det er dette denne workshop sætter fokus på og giver redskaber til.

    Faciliteret af Hans Marstrand fra AKON A/S

     

  • 2. Der er kun få rigtige fjolser og altid 4 deltagere i en kommunikation!

    Der er kun få rigtige fjolser og altid 4 deltagere i en kommunikation!

    Alle medarbejdere og ledere bruger 1,6 time på konflikter hver uge. Konflikter skal håndteres og løses, ellers går det ud over kollegaskab og arbejdsglæde.

    På kinesisk bruges to tegn til at skrive konflikt: fare og mulighed. De fleste overser mulighederne, fordi vi stirrer os blinde på faren og lader os lamme af den.

    Denne workshop er for dig, der gerne vil være i stand til at samarbejde på et professionelt niveau og lære at se muligheder i konflikter, så der skabes rene linjer, afklaring, energi og fremdrift.

    Du får enkle og konkrete værktøjer:

    - Lærer at flytte fokus fra skyld til ansvar
    - Konstruktiv håndtering af impulser og følelser
    - Brug af dine kommunikative evner mest hensigtsmæssigt.


    Workshoppen vil være præget af dialog, energi og øvelser

    Faciliteret af Jeannette Strand fra Axons Consult.

  • 3. Slip læringspotentialet løs

    Denne workshop giver dig en hands on oplevelse af Kold College som uddannelsesinstitution. Du får en rundvisning i Skandinaviens eneste træningsmejeri og introduceres til mælkeprocessen fra ko til køler. Dernæst går turen til vores top moderne undervisningskøkken, hvor du kan få smag for vores pædagogiske tilgang til læring.

  • 4. De nødvendige forandringer og ledelse heraf

    Noget vi kan bryste os af i en dansk kontekst, det er vort fleksible arbejdsmarked og evnen til omstillinger.

    Vi retter til, ændre og justere vedholdende. Det er dog en ledelsesmæssig udfordring, for medarbejdere reagerer ikke altid med begejstring.

    Hvordan er det at man i en forandringsproces minimere stress og konflikter? Hvordan rammer man balancen mellem behovet for at tage ledelse og medarbejderinvolvering?

    Workshoppen giver nogle teoretiske bud på det, og fokuser på ”Best Practice” og videndeling herom.

    Faciliteret af Hans Marstrand fra AKON A/S

     

  • 5. Nye kompetencekrav med gæsten i fokus

    Som uddannelseschef i Horesta faciliterer Marianne Kragh en workshop med overskriften med fokus på nye kompetencekrav samt service- og oplevelsesinnovation – med gæsten og kunden i fokus. Med perspektiver på rekruttering og kompetenceudvikling kommer I omkring rekruttering af elever på praktikpladsen.dk samt hvorledes kompetenceudviklingsfonde kan støtte op om efteruddannelse.

    Faciliteret af Marianne Kragh Uddannelseschef, HORESTA

  • 6. Innovationsledelse i en fødevarebranche i forandring


    Fødevarebranchen er under forandring.
    Innovation, kreativitet og nye kommunikationsformer er nødvendige at mestre i en branche, hvor det går virkelig stærkt. Især ledere i små- og mellemstore virksomheder er under pres i en tæt, pakket arbejdsuge, hvor der skal jongleres mellem at mestre både sit primære gastronomiske fag, bogholderi, kommunikation, ledelse og motivation af ansatte og elever.

     

    Men hvordan skal man prioritere sin tid? 
    Hvordan skal man genopfinde sig selv igen og igen med blik for skiftende trends og tendenser, så man ikke bliver overhalet indenom?

     

    Og hvordan skal man innovationslede sine medarbejdere og inspirere dem til medskabelse i en travl hverdag? 

     

    Workshoppen vil være præget at inspirerende baggrundsviden, underholdende eksempler fra hverdagen, samt hands on samtale- og innovationsøvelser i mindre grupper, hvor du får udfordret din egen innovationsevne og dit fleksible lederskab i en omskiftelig dagligdag. 

     

    Faciliteret af Tine Gudrun Petersen, direktør SPIS Odense festival