Kartoffelprisen 2017

Danmarks Kartoffelråd og Kold College inviterer dig eller én af dine ansatte kokke til at deltage i konkurrencen, som afholdes søndag den 29. oktober 2017 på Kold College, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S.

Som tidligere år sammensættes konkurrencens kompetente dommerpanel af overdommer Hans Beck Thomsen.

Hvad skal du gøre for at deltage?

Du skal komponere en ret med kartoflen som hovedbestanddel og sende opskrift og vellignende neutralt farvefoto (13x18) af den færdige ret på mail til Lotte Kreuz (lwk@koldcollege.dk) fra Kold College. 

Tilmelding, opskrift og foto skal være sekretariatet i hænde senest den 24. august, for at komme i betragtning til finalen.

Hent tilmeldingsblanket

Hvordan afvikles konkurrencen?

Hver deltager må have en hjælper med til konkurrencen. Hjælperen må ikke have afsluttet svendprøve som kok. Umiddelbart før starttidspunktet udleveres en kurv med råvarer. Derudover kan deltagerne forsyne sig med råvarer fra en fælles råvarebuffet.

Deltagerne har 6 timer til at tilberede en tre-retters menu, og kartoflen skal indgå i alle tre retter.

Præmierne?

  1. pris: 20.000 kr.
  2. pris: 15.000 kr.
  3. pris: 5.000 kr.

Desuden er der præmier til bedste forret, bedste hovedret og bedste dessert.

Bemærk, at hvis præmien bruges som rejselegat, er den skattefri.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til konkurrencen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Søren Vestergaard Lohmann på tlf. 6155 8385 eller mail solo@koldcollege.dk.

Læs mere om reglerne.

På Danmarks Kartoffelråds hjemmeside kan du se mere omkring tidligere års konkurrencer.