10-ugers grundforløb

På GF+ får du hjælp til at blive afklaret om dit fremtidige uddannelsesvalg. Når du begynder på skolen, behøver du ikke at have fastlagt dig på en uddannelse. Du får god tid til at vælge din yndlingsuddannelse og jobområde.

Du kan vælge GF+, hvis det er mere end to år siden, du er blevet færdig med din 9. eller 10. klasse. Forløbet varer 10 uger, som ligger forud for starten på dit grundforløb 2.

Udforsk Kolds uddannelser

GF+ er et forløb, hvor du får mulighed for at åbne alle Kolds døre og blive klogere på dit uddannelsesvalg. Din skoledag strækker sig over Kolds forskellige områder, så du kan udforske alle de spændende uddannelser, og dermed blive afklaret på, hvilken uddannelse du vil vælge.

Vi tilbyder en anderledes og spændende undervisningsdag, hvor din hverdag foregår sammen med blandt andet kokke, tjenere, bagere, landmænd og gartnere.

 

Fra aber til is

Vi arbejder med arbejdspladskultur og planlægning sammen med den praktiske undervisning i skolens værksteder, hvor vi både skal køre traktor, fodre aber, designe haver, tilberede lækker mad med egne råvare og lave is i Kolds mejeri.

Der udover krydrer vi de praksisnære opgaver med dansk- og samfundsfaglige kompetencer, der bringes i spil i forhold til bl.a. praktikpladssøgning.

Næste start

Næste hold starter mandag d. 30. marts – så kan du fortsætte på GF2 i august 2020.

Hvordan søger jeg?

Du tilmelder dig på optagelse.dk og vælger GF+ ”Fødevare jordbrug og oplevelser”. Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt skolens vejleder Mette Tina Hollensted.