
For at kunne påbegynde et grundforløb under indgangen "Dyr, planter og natur" skal du have afsluttet 9. klasse eller tilsvarende. Har du anden baggrund end dansk, skal du have bestået dansktesten.
Du kan starte på følgende tre måder:
Skolevejen
Skolevejen er den vej de fleste vælger. Her starter du med et grundforløb på Kold College, som kan vare mellem 20 og 40 uger, afhængig af hvilket grundforløb du vælger. Turboholdet kan være den rette vej for dig, hvis du ved hvilken uddannelse du vil tage, men ønsker lidt teori og praksis inden du skal i praktik. De øvrige grundforløb på indgangen er målrettet dig, der endnu ikke ved hvilken uddannelse, du vil ende med at vælge. Her får du mulighed for at stifte bekendtskab med alle uddannelsesmulighederne og har god tid til at beslutte dig, inden du skal vælge praktikplads.
Praktikvejen
Vælger du praktikvejen starter du med en praktikperiode på den virksomhed, som du har lavet en praktikaftale med. Herefter fortsætter du på grundforløbet. Dette kan være en god vej for dig, der er helt afklaret med, hvilken uddannelse du vil tage og som gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Læs mere om praktik.
Ny mesterlære
Vælger du at tage ny mesterlære, starter du med praktisk oplæring i en virksomhed. Sammen med skolen aftaler du og virksomheden, hvilke dele af uddannelsen skolen tager sig af og hvilke dele virksomheden påtager sig.
Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse for dig, der er i arbejde eller ledig og fyldt er 25 år.
Ordningen sikrer, at du får voksenløn under uddannelsen svarende til lønnen som ufaglært inden for området, mens virksomheden får et tilskud til lønnen.
Læs mere om voksenlærlingordningen