
På Kold jordbrug kan du tage grundforløbet på indgangen "Dyr, planter og natur" med uddannelserne dyrepasser, landmand, jordbrugsmaskinfører, skov- og naturtekniker, væksthusgartner, anlægsgartner og produktionsgartner. Hos os kan du færdiggøre uddannelserne væksthusgartner, anlægsgartner samt trin 1 på landmandsuddannelsen som landbrugsassistent.
Du kan vælge mellem forskellige grundforløb, alt efter dine ønsker og behov. Du kan f.eks. vælge et forløb, hvor du supplerer med fag på 10. klasses niveau, eller du kan kombinere din uddannelse med et ophold i udlandet. Du kan læse meget mere om de enkelte grundforløb under dette menupunkt.
Jordbrugsafdelingen er placeret på Bjørnemosevej, som ligger ca. 10 min. gang fra hovedskolen på Landbrugsvej. Du vil opleve et studiemiljø der er uformelt, men hvor der stilles krav og forventninger til eleverne. Det er vigtigt, at man er sig sit ansvar bevidst, når man har med dyr og planter at gøre.